Menu

Den blå tråd

Kære trænere i Rishøjs Boldklubs børne- & ungdomsafdeling

Hvert år betræder massevis af små og større fodboldspillere Rishøj Boldklubs baner, alle med ønsket om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle drømmer om at blive den nye Messi, eller Ronaldo. Andre kommer til fodbold, fordi det er sjovt, fordi de lærer noget nyt, fordi det er spændende eller fordi deres venner/veninder gør det.

Det er Rishøjs boldklubs intention at skabe en attraktiv børneafdeling, hvor begrebersom glæde, tryghed, udvikling og aldersrelateret træning er omdrejningspunkterne, i den daglige træning med alle børnefodboldspillere i klubben. Rishøjs boldklub er som klub indstillet på, at tilbyde et udviklende læringsmiljøer til alle ungdomsspillere!og derfor er klubbens overordnede målsætning udviklingen af "det hele menneske" og at skabe trygge læringsmiljøer, uanset færdigheder, baseret på ligeværdig, dialog, og handlinger.

Som træner i Rishøjs boldklub hviler der et stort ansvar på ens skuldre og vi håber, at trænermanualen (se link i bunden), kan være med til at skabe struktur på træningen og gøre det at være træner i Rishøjs boldklub til en mere enkel og overskuelig proces. Herved forstås bl.a., at trænernes resurser i højere grad bliver brugt på at tilbyde aldersrelateret træning til alle spillerne i klubben.

Folderen alene gør naturligvis ikke alt arbejdet, for det er jer som trænere, der skal sørge for, at teori og praksis kommer til at hænge sammen. Måske vil nogle af jer tænke, at I har trænet sådan i årevis og det er selvfølgelig godt. Forhåbentlig vil I stadig betragte folderen som det sidste skridt mod en sikring af, at alle fodboldspillere i Rishøjs boldklub tilbydes god og udviklende træning.

For de nye trænere er manualen forhåbentlig en brugbar rettesnor i det spændende arbejde, der ligger forude.

I manualen er lavet et oplæg til, hvordan vi forestiller os, at årets træning skal se ud. Udgangspunktet er naturligvis taget fra Rishøjs boldklubs mange erfaringer i træning af børn og unge fodboldspillere, men også med i inspiration fra DBU´s oplæg om aldersrelateret træning. Oplægget skal hjælpe jer på rette vej ift. udvælgelse af temaer til træningen, udvælgelse af brugbare og funktionelle øvelser og en differentiering af disse og slutteligt et overblik over, hvad kan / skal spillerne kunne på diverse årgange og hvad kan / skal der arbejdes med på de forskellige årgange.

Vi skal ikke selektere spillere i en alt for tidlig alder, men tænke på at udvikle spillernes individuelle færdigheder, på alle niveauer. Her er det vigtigt at vi gør brug af den aldersrelaterede træning, da vi her møder spillerne, hvor de er og ikke hvor vi tror, de er!

Og så er en ting sikkert! Skal børnene være glade for at gå til fodbold og føle, at de lærer noget, så skal den lille runde være med hele tiden. Det vil sige, at vi skal bestræbe os på, at hver enkelt spiller, får så mange boldberøringer pr. træning som muligt, og at vi omgås de unge med en positiv, og værdsættende omgangstone.

Rigtig god fornøjelse!

Sportsudvalget / Sportsudvalg@kogenordfc.dk

Download den blå tråd her

Oprettelse som træner / Infoblad

Luk